Referat af 3. ord. bestyrelsesmøde i BMS
09/03-17 hos Finn.
Deltagere:
Formand Heidi Jensen, Næstformand Dan Uno, Bestyrelsesmedlem Klaus Poulsen, Supl. Gert Lauritsen, sekretær Finn Vilstrup.
Fraværende:
Supl. Mads Sørensen, Kasserer Winnie Christensen, Kørerrep. Mikkel Bendix,
1. Godkendelse af referat
Referat af 2. ord møde er godkendt og underskrevet.
2. Nyt fra formanden, DMU mv.
- Nyt fra DMU`s repræsentantskabsmøde møde 4-3 hvor Heidi, Klaus og Dan deltog:
- Der blev opfordret til kørene til at deltage i flagning og hjælpe i al almindelighed.
- Der er ny baneklassificering på vej, opdelt i tre kategorier: A, B og C. A baner skal have faciliteter til at kunne afholde et A DM. B baner kan afholde regionsmesterskaber og B DM.
BMS er pt. i klasse C. og vil derfor efter de aktuelle krav kun kunne afholde pokalløb.
Regler og krav til er pt ikke fastlagt endeligt. De vil blive drøftet og rettet til i årets løb mellem klubberne og DMU, når resultaterne af de årlige banesyn ligger klar. De endelige regler skal være færdige til sæson 2018.
Bestyrelsen er enige om at arbejde for, og tror på det er muligt at blive opgraderet til en B bane.
- Der er et medlem af klubben der gerne vil på sportsmassørkursus. Bestyrelsen er positive, der er tilskud til kurser fra kommunen, og medlemmet betaler selv resten. Der vil kunne tilbydes massage til løb mv
- Der er søgt om hjertestarter ved Tryg fonden.
- Første træningsdag med Bendix og Lyngvig 15-4.
- Heidi afregner jordleje med ejer og aftaler nærmere omkring oprydning på vejen mv.
- Vi vil søge om underskudstilskud til Kids cup ved kommunen. Der er ofte så få deltagere til micro løb, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen.
Vi vil evt. lave lidt PR for dagen og en konkurrence, hvor udefrakommende 3-11-årige kan vinde en prøvetur.
- Lokaler til klubfest 4/11 2017 er booket.
- Der bliver sat gule presennings flag op på de hop, der ifølge banesynet skal være bemandet. De skal sidde som svenskerflag når posten der ikke er bemandet.
- Strøm i ryttergård: Der vil blive søgt fonde og firmaer om materialer og penge til projektet. Vi venter til næste år med projektet, da der er mange andre ting der skal laves færdige i år.
- Der er fra DMU stor fokus på dameklasserne i år. På løbs dage skal alle klasser skal præmieres. Reglerne omkring DM og oprykningspoint kan på sigt give en udfordring med klubbens vandrepokaler. Bestyrelsen tager det op igen når vi har mere overblik over hvordan det vil fungere i praksis.
3. Nyt fra kassereren, indkøb, mv.
- Økonomien bliver drøftet.
4. Nyt fra Enduro
- De er ved at gøre klar til de mange løb der skal køres i år.
5. Kalender
- Der er planlagt og offentliggjort så meget som mulig.
6. Nyt fra baneudvalget
- Status på traktor og bane: Traktoren har fået en ret kraftig eftersyn. Der er indkøbt tre filtre, resten er mange frivillige timer og sponsorater. Stor tak til Anders og Peter M. for hjælpen. Traktoren er på banen igen. Peter har i dag forsøgt at rette lidt af, men banerne er stadig for våde. Der er et sted der er brug for akut dræning, Banen er oversvømmet lige før hop 1.
7. Nyt fra vedligehold
- Status Skylleplads: Der mangler strøm og tømrerarbejde. Det økonomiske er på plads. Der arbejdes på at få den færdig snarest mulig.
8. Logo konkurrence:
- Lasse Bjørnholts forslag er kåret som vinderen af konkurrencen. Der bliver lavet klistermærker til bil og mx, og t-shirt med tryk.
9. Miljø/støj/ åbningstider
- Hvis vores åbningstider skal ændres/ udvides, vil det kræve en helt ny godkendelse lavet fra bunden af med støjberegninger og kildemålinger. Det er meget dyrt, et forsigtig skøn er mellem 50 og 100.000 kr. Heidi og Dan arbejder videre med sagen. Bred debat om klubbens frivillige kan løfte opgaven med flere åbningsdage.
10. Sidevogn/Quad træning 1. lørdag i md.
- Der er træning for dem den sidste lørdag i md. Som beskrevet på skiltet ved banen.
11. Klub samarbejde.
- Der arbejdes på at få noget samarbejde med andre klubber, det kunne være fælles klubmesterskab eller en intern cup med løb på de deltagende klubbers baner. Der er enighed om, at det ikke sker i år, da løbs kalenderne er lavet. Forskellige muligheder og udfordringer der drøftes.
12. Bordet rundt
Heidi:
Dan:
Klaus:
Mikkel:
Gert:
Finn:
Intet nyt.
13. Evt.
- Ny møde dato: 24-04-2017 hos Heidi